Breathwork og Yoga Nidra i Nordsjælland
Et pusterum, hvor du kan give slip
Disse workshops er for dig, der mærker, at tempoet i hverdagen er højt, og som føler, at kroppen sjældent får lov til at falde helt til ro.
Måske føler du dig stresset eller oplever indre uro, spændinger eller tankemylder.
Breathwork og Yoga Nidra giver dig mulighed for at stoppe op og lande i kroppen. Ikke for at præstere eller forstå noget, men for at skabe plads til ro og restitution.
Når kroppen har brug for ro – ikke flere mentale strategier
Mange mennesker forsøger at finde ro ved at tænke eller handle sig ud af uro. Men ofte er det kroppen, der har brug for opmærksomhed.
Gennem Breathwork og Yoga Nidra arbejder vi bevidst med åndedrættet og guidet hvile for at støtte kroppen i at slippe spænding og aktivere kroppens parasympatiske nervesystem, hvilket reducerer stresshormoner og forbedre kroppens evne til at restituere.
Her opstår indre ro og balance ikke som noget, du skal opnå – men som noget, der får lov til at ske.
Sådan foregår workshoppen
Workshoppen består af forskellige Breathwork øvelser efterfulgt af Yoga Nidra – en guidet meditationsteknik, hvor du bevæger dig ind i en tilstand mellem søvn og vågenhed, så kroppen får mulighed for at restituere.
Jeg skaber et roligt og trygt rum, hvor der er plads til stilhed, pauser og fordybelse. En workshop kan stå alene som et pusterum i hverdagen eller fungere som et supplement til et individuelt coaching og terapi forløb.
Du ligger ned det meste af tiden og bliver guidet roligt hele vejen. Der er ingen krav om at dele, forklare eller præstere. Du møder op, som du er, og bliver mødt med nærvær og tydelige rammer.
Efter workshoppen vil du ofte mærke
Efter en Breathwork og Yoga Nidra workshop oplever mange:
- mere ro i kroppen
- større klarhed og indre balance
- mindre mental støj
- bedre søvn og restitution
Oplevelsen er individuel, men fælles er, at kroppen får mulighed for at give slip og restituere i dybden.
Praktisk information
Workshops afholdes i Nordsjælland, typisk i Hillerød og omegn.
- Varighed: ca. 1,5-2 timer
- Små hold for at bevare ro og nærvær
Tidspunkter og priser opdateres løbende her på siden.
Tilmelding og spørgsmål
Er du nysgerrig på, om en Breathwork og Yoga Nidra workshop er noget for dig, er du velkommen til at kontakte mig eller se kommende workshops.
Vil du vide mere om metoderne? Her kan du læse mere om Breathwork og Yoga Nidra.
Kommende workshops
Her vil du finde information om kommende workshops.
