Coaching i Hillerød
Når du har brug for klarhed, retning og støtte til at skabe forandring
Coaching kan være en støtte, når du står et sted i livet, hvor noget ikke længere fungerer – men hvor du har svært ved selv at se, hvad næste skridt er.
Måske føler du dig presset i hverdagen, står midt i en forandring eller oplever, at du gentager de samme mønstre igen og igen. Du ved, at noget skal være anderledes – men ikke helt hvordan.
Jeg tilbyder coaching, som en del af mine individuelle forløb til dig, der ønsker et rum, hvor du kan stoppe op, få overblik og finde nye perspektiver på det, du står i.
Hvad kan coaching hjælpe med?
Coaching tager udgangspunkt i din aktuelle situation og det, der fylder i dit liv lige nu. Det kan handle om:
- stress og manglende overskud
- arbejdsliv og balance mellem arbejde og privatliv
- livsforandringer, tvivl eller vigtige valg
- relationer og grænsesætning
- følelsen af at være fastlåst eller kørt træt
I coaching arbejder vi med at skabe klarhed, så du kan træffe valg, der er mere i tråd med dig selv – og handle på dem i praksis.
Når du godt ved, hvad du burde gøre – men ikke får det til at ske
Mange, der søger coaching, har allerede tænkt meget over deres situation. De har analyseret, læst, reflekteret og prøvet at finde løsninger selv.
Alligevel oplever de, at forandringen udebliver.
Det skyldes ofte, at det ikke kun handler om vilje og beslutninger – men også om vaner, indre mønstre og det pres, kroppen og nervesystemet står i. Her kan coaching skabe bevægelse, fordi du ikke står alene med processen.
Sådan arbejder jeg med coaching
I mine forløb kombinerer jeg coaching med traumeterapi og kropsligt arbejde.
Coaching hos mig er nærværende, ærlig og jordnær. Det er ikke motiverende pep-talks eller hurtige løsninger.
Vi arbejder med:
- at forstå dine mønstre og reaktioner
- at skabe overblik og nye perspektiver
- at omsætte indsigt til konkrete handlinger
- at finde løsninger, der passer til dit liv – ikke andres
Samtalerne foregår i et trygt rum, hvor der er plads til både tvivl, modstand og det, du endnu ikke har ord for.
Sådan foregår et forløb
Jeg tilbyder ikke længere coaching som enkeltstående sessioner. Det gør jeg ikke, fordi jeg har oplevet, at den langvarige forandring først sker, når vi arbejder med krop og sind på samme tid.
Du kan ikke ændre mønstre, reaktioner og se nye muligheder, så længe dit nervesystem er i alarmberedskab og derfor er det helt essentielt, at vi også arbejder med at skabe ro i kroppen.
I stedet arbejder jeg med individuelle forløb, hvor coaching indgår som en naturlig del – sammen med traumeterapi og kropsligt arbejde, som Breathwork og healing, alt efter hvad du har brug for.
Sessionerne foregår i Hillerød i Nordsjælland.
Klar til at tage næste skridt?
Du er den eneste, som kan tage ansvar og handle på de forandringer, der skal til for at skabe den hverdag du længes efter.
Men vi kan alle have brug for hjælp og støtte til at se os selv og verden på en ny måde eller få nye perspektiver på tingene.
Det vil jeg meget gerne hjælpe dig med. Du kan læse mere om mine forløb her eller booke en afklarende samtale her.
