Billedet forestiller en kvinde, som modtager Reiki healing

Reiki healing hjælper dig med at genskabe kontakten til dig selv

Alt for mange mennesker går rundt med en indre uro og en følelse af at have mistet sig selv. 

Måske du kan genkende tanker, som hvem er jeg egentlig eller hvad vil jeg med mit liv. Eller følelsen af på en eller anden måde at være ved siden af dig selv og ikke rigtig længere kunne mærke, hvad der gør dig glad. 

Det er ikke sådan livet skal leves. Og du skal vide, at det er muligt at ændre på. 

Ved hjælpe af Reiki healing kan du genskabe kontakten til dig selv ved at heale både fysiske og mentale blokeringer i kroppen, som du er parat til at slippe.

Hvad er Reiki healing?

Reiki healing er en metode til at arbejde med din personlige udvikling på det bevidste og ubevidste plan. 

Reiki stammer fra Japan og er en sammensætning af ordet ‘Rei’, som betyder Ånd og ‘Ki’, som betyder Energi. 

Det er en utrolig effektiv og dybdegående behandling for krop, sind og sjæl.

Teorien bag Reiki healing er, at kroppen har sit eget energisystem, hvor kroppen gennemstrømmes af en livsenergi. Det er vigtigt, at denne energi kan bevæge sig frit, da det ellers vil påvirke din fysiske eller mentale sundhed. 

Hvis der opstår ubalance i dit energisystem, kan det vise sig i form af sygdom, skavanker, psykiske udfordringer, indre uro og mangel på energi og livsglæde.

Sådan foregår en healing hos mig

Billedet forestiller Reiki healer

Reiki healing foregår ved, at du ligger og slapper af på en briks fuldt påklædt med et tæppe over dig, imens du lytter til healingsmusik.

Jeg forbinder mig til universets livsenergi og kanaliserer livsenergien over i dig ved at placere mine hænder et stykke over din krop, dér hvor jeg intuitivt mærker, at der sidder fysiske eller mentale blokeringer.

Under en healings session kan du opleve fysiske – og følelsesmæssige reaktioner. Det er blot tegn på, at energien er inde og arbejde hos dig.

En healings session varer ca. 30 min og foregår i mit lokale i Yogimind, Helsingørsgade 34A i Hillerød.

Pris pr. session: 550 kr. inkl. moms.

Sådan kan Reiki healing hjælpe dig

Reiki healing kan blandt andet hjælpe dig med at:

  • heale både fysiske og mentale blokeringer i kroppen
  • få en dybere selvindsigt
  • genskabe kontakten til dig selv
  • opnå mere balance og indre ro
  • rense kroppen for unødvendige affaldsstoffer
  • styrke kroppens naturlige helbredelse
  • øge din livskvalitet