Billede forestiller en dansk skovbund som symbol på den ro og balance som man kan opnå gennem mine forløb og workshops

Om mig

Min historie

Jeg er uddannet mastercoach, healer, Breathwork- og Yoga Nidra instruktør og under uddannelse til traume- og helingsterapeut.

Jeg hjælper mennesker med at finde ro, overskud og balance i hverdagen – især i perioder med stress, uro eller livsforandringer.

Min erfaring er både faglig og personlig. Jeg har selv været dér, hvor jeg følte, at livet mest af alt var hårdt, drænende og jeg længtes efter mening, ro og overskud i min hverdag.

Med små børn, et fuldtidsarbejde, som jeg ikke længere brændte for og faste daglige rutiner savnede jeg muligheden for spontanitet, fleksibilitet og jeg havde svært ved at mærke mig selv.

Efter fødslen af mit yngste barn i 2021 valgte jeg derfor at sige op for at skabe et liv med mere frihed, fleksibilitet og mening. 

I de efterfølgende år arbejdede jeg som selvstændig coach og freelancekonsulent, før jeg skabte det hybrid arbejdsliv, som jeg har i dag, hvor jeg arbejder deltid som Manager i en start-up virksomhed og driver min egen coaching- og terapivirksomhed.

Coaching og terapi forløb

Sådan arbejder jeg

Jeg kombinerer coaching, traumeterapi og kropslige metoder som healing, Breathwork og Yoga Nidra, alt efter hvad der giver mest mening for dig. Mit fokus er på at skabe et trygt rum, hvor du kan lande i dig selv, slippe spændinger og finde nye perspektiver.

Jeg møder dig der, hvor du er, og støtter dig i at finde veje til mere ro, klarhed og overskud i hverdagen – uden at det bliver overvældende eller teoretisk.

Hvorfor jeg gør det

Jeg ved, hvor overvældende livet kan føles, når man prøver at få det hele til at fungere, men oplever, at man mangler energi, ro og overskud. Jeg har selv været dér og ved, hvor vigtigt det er at blive mødt med nærvær, forståelse og konkrete redskaber, der virker for både krop og sind.

Mit arbejde handler om at hjælpe dig med at skabe små, mærkbare forskelle i din hverdag, som samlet set gør livet lettere og mere meningsfuldt.

Min tilgang

Jeg arbejder ud fra et helhedsorienteret perspektiv, hvor tanker, følelser og krop ses som en sammenhængende enhed. Sammen finder vi nye perspektiver og konkrete værktøjer, så du kan navigere bedre gennem livets udfordringer og skabe større trivsel og balance i hverdagen.