Billedet viser en kvinde med tankemylder

Tankemylder: Sådan håndterer du negative tanker og bekymringer

Har du ofte tankemylder? Har du tendens til at bekymre dig og tænke negative tanker?

Måske du kender til at bekymre dig om, hvad andre tænker om dig, hvordan du skal håndtere en bestemt situation eller at slå dig selv i hovedet med negative tanker, som ‘jeg er ikke god nok’, ‘det er også bare min egen skyld’, ‘sagde jeg noget forkert’ eller ‘hvorfor kan jeg ikke bare…(tage mig sammen)’.

Tankemylder kan påvirke din glæde, dit overskud og din nattesøvn. Når du har tankemylder er din hjerne på overarbejde. Du bliver drænet for energi og det giver ofte en følelse af magtesløshed og opgivenhed.

Her kan du læse om, hvad det vil sige at have tankemylder, hvordan det påvirker dig og hvordan du lærer at håndtere det.

Indhold

Billedet repræsenterer en kvinde som er blevet påvirket mentalt og fysisk af konstant tankemylder

Hvad vil det sige at have tankemylder?

De fleste af de mennesker, som kommer til coaching hos mig oplever at have tankemylder i en eller anden grad. Vi har alle tendens til tankemylder.

Tankemylder opstår, når en negativ tanke eller bekymring starter en lavine af flere negative tanker og bekymringer, som du bliver revet med af og har svært ved at stoppe igen.

Forskere regner med, at vi har mellem 60-70.000 tanker om dagen, hvoraf op mod 80% af dem er uhensigtsmæssige og negative. De fleste af de tanker kommer og går uden, at vi registrerer dem. Problemet med tankemylder er ikke selve det, at du har mange tanker. Problemet er, når du bliver revet med af dine negative tanker og bekymringer og de dermed får lov at påvirke, hvordan du har det.

Tankemylder opstår ofte, når vi føler os presset, føler os usikre på os selv eller står i en situation, som vi ikke selv har fuld kontrol over. Negative tanker og bekymringer er en ubevidst måde vi forsøger at beskytte os selv på ved at forberede os på eventuelle trusler eller ubehag.

Sådan påvirker tankemylder dig

Når du har tankemylder påvirker det dine følelser, din krop og din adfærd. 

Dine negative tanker og bekymringer giver dig negative følelser, som tristhed og vrede. 

Dit parasympatiske nervesystem aktiveres (dit kamp, flugt og frys system) og din krop begynder at udskille stresshormoner. Helt fysisk kan du opleve at få hjertebanken, åndenød, svimmelhed og svedture.

Du kan opleve at blive fraværende, irritabel, kort for hovedet eller handlingslammet og du reagerer ofte uhensigtsmæssigt overfor dine omgivelser.

Det er vigtigt at sige, at tankemylder i sig selv ikke er farligt, men det har ofte en negativ påvirkning på din livskvalitet og fordi det aktiverer dit parasympatiske nervesystem, som dermed udskiller stresshormoner, så kan det på længere sigt påvirke din mentale og fysiske sundhed i form af stress, depression, angst, manglende glæde og overskud og søvnproblemer.

Sådan stopper du dit tankemylder

1. Bliv bevidst om dine tanker

Du kan ikke ændre på noget, som du ikke er bevidst om.

Så første skridt mod at lære at stoppe dit tankemylder er at blive bevidst om dine triggertanker.

En triggertanke er en tanke, som trigger en ubehagelig følelse i dig og som dermed giver dit nervesystem besked om, at der er fare på færde. Det kan være tanker, som de tidligere nævnte ‘jeg er ikke god nok’, ‘sagde jeg noget forkert’, ‘hvorfor kiggede hun sådan på mig’ eller ‘der er noget galt med mig’.

Fordi det giver dig en ubehagelig følelse og du oplever en kropslig reaktion vil det, når du ikke er bevidst om, at det er det, der sker, hurtigt trigger andre negative tanker og bekymringer. Det bliver derfor en negativ spiral og du er endt ud i tankemylder.

Så prøv virkelig at være nysgerrig på, hvad er det for nogle tanker, som starter det hele? Ofte kan det være svært at opdage i øjeblikket, men når du endnu engang har oplevet tankemylder, så reflekter over, hvad var det for en tanke, som startede det hele?

På den måde kan du begynde at registrere, når den eller de triggertanker opstår. Du kan ikke undgå, at de opstår, men du kan vælge, hvordan du reagerer på den. Du kan enten lade dig rive med, som du plejer eller anerkende at tanken er der, men huske dig selv på, at det bare er en tanke.

Du er ikke dine tanker. Du har tanker.

2. Skab ro i dit nervesystem

Så længe dit parasympatiske nervesystem er i alarmberedskab, så er der meget begrænset til din bevidsthed (din rationelle hjerne). Den del af din hjerne, som godt ved, at dine tanker ikke er farlige eller at sandsynligheden for, at det du tænker vil ske ikke er selv stor. Derfor hjælper det heller ikke at sige til dig selv, at du skal tage dig sammen.

Du kan skabe ro i dit nervesystem på flere forskellige måder:

– Fysisk aktivitet: Dans, gå en tur eller løb en tur
– Musik: sæt noget musik på, som giver dig en positiv følelse
– Åndedrætsøvelse: træk vejret ind på 4, hold vejret på 4, pust ud på 4 og hold vejret på 4
– Meditation: Sæt en guided meditation på (der findes masser af gode meditationer på YouTube)

Har du brug for hjælp til at få ro på dine tanker, så du kan få mere glæde og overskud i hverdagen?

Jeg tilbyder altid en 15 minutters gratis afklarende samtale.

Det gør jeg, fordi det er vigtigt for mig, at du føler dig sikker på, at jeg er den rette coach for dig. Og det er ligeså vigtigt, at jeg føler mig sikker på, at jeg kan hjælpe dig der, hvor du står i livet lige nu. 

Det er en 15 minutters samtale over telefonen, hvor du har mulighed for at spørge ind til, hvordan et coachingforløb foregår hos mig og for at fortælle mig mere om det, du gerne vil have min hjælp til.